OBS! Som et led i vores performanceoptimeringer, laves der denne gang en gennemgribende ændring, der adskiller værktøjer og admin-dialogerne. Det er derfor VIGTIGT, at du sørger for at opdatere til nyeste version, første gang du bruger PeakWMS efter ny release, da du ellers ikke vil kunne bruge systemet.
· Bruger du PC, skal du klikke CTRL + F5, for at opdatere (bruger du mac skal du klikke CMD + Shift + R)
· Bruger du håndterminal, skal du clear cache i din browser for at opdatere
Du skal huske at opdatere alle dine håndscannere.
Shopify: Hent kun linjer, der skal fulfilles på warehousehost-lokationer, der er mappet i PeakWMS
Har du mere end én lokation i Shopify, men kun én lokation mappet til rapportering af lagertal i PeakWMS, så vil PeakWMS nu kun hente de linjer på en ordre, der skal fulfilles på det lager, der er mappet i PeakWMS.
For at bruge funktionen, skal du slå funktionen til. Dette gøres under Indstillinger > Integrationer > Webshop integration.
Funktionen er som standard slået fra. Ønsker du at benytte funktionen, skal du aktivt slå den til.
Bulk pluk: Sæt minimumsmængde
Det er nu muligt at angive en minimumsmængde for ordrer, der inkluderes i bulk pluk. Minimumsmængden angives på tværs af linjerne på en ordre.
Det vil sige, at:
- Angives 1 stk. eller efterlades feltet tomt, medregnes single piece ordrer til bulk
- Angives 2 stk. medregnes single piece ordrer ikke til bulk
- Angives 3 stk. medregnes single piece ordrer og ordrer med én linje mængde to eller to linjer mængde én ikke til bulk
Bulkpluk slåes til under Indstillinger > Pluk.
Rapporter: Lagerbinding: Medtag i PO prognose
Feltet "Medtag i PO prognose" er blevet tilføjet til rapporten Lagerbinding. Feltet kan bruges til at finde frem til, om varer, der er på lager, men som har solgt dårligt, er ekskluderet i beregning af indkøbsbehov og indkøbsprognose.
Brugerrolle: Vælg alternativ plukkelokation
Funktionen i pluk til at vælge en alternativ plukkelokation til et pluk, er blevet tilføjet som en brugerrollerettighed.
Du bestemmer dermed selv, om dine medarbejdere skal have mulighed for at vælge en alternativ plukkelokation eller ej, når en ordre plukkes.
Du finder rettigheden under Indstillinger > Brugerstyring > Brugerroller ved at redigere en brugerrolle.
Rettigheden findes under "Indstillinger for arbejdsdialoger".
Husk, at det ikke er muligt at redigere en standardrolle. Standardrollerne er sat op til, at have rettigheden til at vælge alternativ plukkelokation. Ønsker du ikke, at alle dine medarbejdere skal have adgang til funktionen, skal du oprette din egen brugerrolle.
OpenAPI: Hent salgsordre med information om integration
Der er tilføjet to nye endpoints til at hente salgsordrer ud inkl. informationer om integrationen ordren linker til. Når salgsordrer hentes via disse endpoints hentes også integrationsid og integrationsnavn.
GET /api/integration/v1/salesOrder
GET /api/integration/v1/salesOrder/{orderId}
Webshopintegration: Angiv standard plukketype for integrationen
Det er muligt at angive en standard plukketype for webshop-integrationen. Standard plukketypen tildeles til alle produkter, der hentes på integrationen. Dvs. har du angivet standard plukketypen til at være "Manuel" så vil alle produkter, der hentes på integrationen blive registreret med plukketypen "Manuel".
Det er muligt efterfølgende at ændre plukketypen på integrationen. Dette vil medføre, at fremtidige produkter, der hentes ind i PeakWMS fra integrationen, får denne plukketype. OBS! Eksisterende produkter i PeakWMS opdateres IKKE.
Ønskes eksisterende produkter opdateret, skal dette gøres enten via import eller vha. bulk edit under Produkter > Produkter.
Feltet på webshopintegrationen er som standard angivet med plukketypen "Plukkevogn".
Indkøb: Varemodtagelse uden valg af indkøbsordre - Tag hensyn til leverandøren
PeakWMS indeholder et varemodtagelsesflow, hvor du kan modtage varer uden at vælge, hvilken indkøbsordre, du vil modtage på. Varerne modtages på tværs af indkøbsordrer, og modtages på ældste indkødsordre først.
Til denne funktion er der lavet et tilføjelse, hvis man modtager samme varer fra forskellige leverandører. Har man åbne indkøbsordrer på samme produkt fra flere leverandørere, og benytter man "Varemodtagelse uden valg af indkøbsordre", vil man nu blive bedt om at vælge, hvilken leverandør man modtager fra, når produktet scannes.
Dette er for at sikre, at der modtages varer på indkøbsordrer fra den rigtige leverandør.
Varemodtagelse/Opret beholdning: Tilbuds pop up, angiv procentsats
PeakWMS indeholder en funktion, der gør det muligt at give besked, hvis et produkt, der er på tilbud varemodtages, eller der oprettes beholdning på produktet.
Brugeren vil her få vist en pop up i varemodtagelsesprocessen eller ved oprettelse af beholdning, der fortæller, at produktet der oprettes beholdning på, er på tilbud i webshoppen.
For denne funktion er det muligt at angive en procentsats for, hvornår pop up'en skal vises. Hvis tilbudsprisen er mindre end procentsatsen ift. normalprisen, så vil pop up'en ikke blive vist.
Det vil sige, at angiver du procentsatsen til 20%, og produktet er sat ned med 15% i webshoppen, så vil pop up'en ikke blive vist, når beholdning modtages eller oprettes.
Er procentsatsen sat til 20%, og produktet er på tilbud svarende til 25% i webshoppen, så vil pop up'en blive vist.
PeakWMS sørger for at beregne den procentmæssige besparelse, der er på produktet.
Funktionen findes under Indstillinger > Varemodtagelse/Indlagring.
Eksport: Mulighed for eksport af mere end 100.000 linjer
I seneste release blev der sat en begrænsning på antal linjer, der kan importeres til og eksporteres fra PeakWMS. Begrænsningen er sat til 100.000 linjer.
I eksportdelen, åbnes der nu op for at eksportere flere linjer igen. Når du forsøger at eksportere flere 100.000 linjer på samme tid, vil du få vist en pop up med forklaring på, at du forsøger at eksportere mere end max på 100.000 linjer.
I pop up'en finder du en mulighed for at gennemføre eksport alligevel. Vælger du denne mulighed, vil eksporten blive gennemført som en proces i baggrunden. Du kan arbejde videre i PeakWMS, imens eksportfilen genereres.
Når eksport er gennemført, sendes en mail til brugeren med link til eksportfilen. Linket er åbent i 24 timer, hvorefter filen ikke længere er tilgængelig. Herefter vil det være nødvendigt at eksportere en ny fil.
Øvrige opdateringer:
Varemodtagelse og indlagring opdelt: Viser ikke hvor varen ligger, hvis man scanner varen ind på lokation direkte i flowet.
Ordrer: Åben link i ny fane tilføjet for ordrenumre. Højreklik på ordrenummer og åben i ny fane.
Brugerrolle: "Bekræft pluk efter scan"-rettighed tilgængelig i brugerrollen. Rettigheden er blevet vendt om, så det nu er muligt at give den til brugere med færre rettigheder, selvom man ikke selv har rettigheden.
Fragt: krav om enkelt fragtmetode i opsætning er fjernet. Det er ikke længere et krav at opsætte en "dummy" fragtmetode, for at gemme fragtopsætningen.
Shopify: Mulighed for at disable "Send besked til kunden" på pickorderpacked beskeder til Shopify (3.21.1)
Genopfyldning: Tillad bekræft uden scan i Genopfyldning (3.21.2). Rettighed til selv at sætte funktionen i brugerrolle (3.22)
Tolddokument: Grå farve er vanskelig at se. Grå farve laves sort (3.21.3)
Shopify: Håndtering af CompareAtPrice så vi kan hente det som decimal (3.21.3)
Bugfixes:
Ordrer: Ikke muligt at frigive ordrer, hvis beholdning ligger spredt på flere lokationer, og ordren skal bruge varer fra begge beholdninger, for at opfylde linje.
Import/Eksport: Ikke tilgængelig for brugerrolle med vareejer
Besked pop up ved ny release (3.21.1)
Lot-nummer: Nulpluk af varer med lot-nummer, hvor samme lot er påkrævet for fulde mængde ender i inconsistent state (3.21.4)
Ordrer: Håndtering af VAT-percentage som decimaltal (3.21.4)
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen