Forventet release dato: Mandag d. 23/3-2026
INDHOLDSFORTEGNELSE
- Told: Link undertariffer til hovedtarif
- Webhookbeskeder: Adgang til webhookbeskeder
- Webhookbeskeder: Se status og fejlvisning for indgående beskeder
- Beholdning: Se faste plukkelokationer uden beholdning
- Plukkeordre: Vis antal linjer i dialogen
- Dark mode (BETA)
- Ordrer: Ved brug af tildel fragtmetode foldes fragtmetoden ud
- Beholdningshændelser: Vis udgående ordre host id
- Ordrer: Arkiverede plukkeordrer får egen dialog
- Shopify/Homerunner: PCCC til koreanske ordrer
- Retur: Håndtering af svenske postnumre
- Lagerflyt: Action til at markere alle linjer som påkrævet
- Lagerflyt: Action til at markere alle linjer som IKKE påkrævet
- Lagerflyt/Genopfyldning: Prioritering af varer i lagerområde fremfor butiksområde
- Afhentning/Ordreforsendelse: Send stockAdjust
- Integration: Inkludér lagertal til webshop sendes kun for webshops
- OpenAPI: CustomerNumber på SalesOrder
- Return/OpenAPI: Flere ombytningslinjer på samme ordrelinje
- Shopify POS: StockAdjust sendes nu til begge lagre ved retur/reklamation
- Business Central: Automatisk valutakurs ved indkøbsordre fra Warehouse Receipts
- Øvrige opdateringer
- Bug fixes
Told: Link undertariffer til hovedtarif
Der er lavet en tilføjelse til oprettelse af toldtariffer i PeakWMS. Det bliver nu muligt at linke undertoldtariffer til en hovedtarif direkte i brugerfladen. Dette har tidligere kun været muligt vha. import af toldtariffer.
Ved at oprette og linke en undertoldtarif til en hovedtarif, kan du differentiere brugen af toldtariffer pr. land.
Det vil sige, at du kan opsætte en hovedtarif uden landekode, som bruges som standard, og linke undertariffer til hovedtarifferne med landekode, så undertariffen bruges på ordrer til et specifikt land. Landekoden, der sættes på toldtariffen bestemmer, hvilke ordrer, der skal bruge toldtariffen.

Webhookbeskeder: Adgang til webhookbeskeder
Der gives adgang til at se, hvilke indgående webhookbeskeder, der er oprettet til fra din integration til PeakWMS.
Adgangen til webhookbeskederne, giver dig mulighed for at tjekke, om der sendes de webhookbeskeder, der forventes.
Du finder webhookbeskederne under Admin > Integrationsbeskeder > Indgående webhookbeskeder.
Webhookbeskeder: Se status og fejlvisning for indgående beskeder
Indgående webhook-beskeder gemmes nu med en tydelig status (CREATED, PROCESSED eller ERROR) og eventuel fejlbesked, og status opdateres, når beskeden er behandlet. Det gør det muligt i dialogen at se, om en webhook er gået godt eller fejlet, og dermed hurtigere opdage og fejlrette eventuelle problemer i integrationen.
Feltet "Status" skal tilføjes til dialogen via tabelindstillinger.

Beholdning: Se faste plukkelokationer uden beholdning
Bruger du faste plukkelokationer til dine produkter, kan du nu se disse i beholdning, selvom der ikke er beholdning på lokationen. Søger du lokationen frem via "Beholdning", vil du kunne se, hvilket produkt, der er linket til lokationen som fast plukkelokation, og hvilken min/max-opsætning, der er på lokationen, for det pågældende produkt.

Hvis der er registreret en fast plukkelokation, og der er registreret beholdning på lokationen, vil du kunne se min/max-opsætningen og beholdningen, der er registeret på lokationen.

Plukkeordre: Vis antal linjer i dialogen
Under Admin > Udgående > Plukkeordre, kan du nu se antal linjer på plukkeordren. Kolonnen skal tilføjes via tabelindstillinger.

Dark mode (BETA)
Der introduceres nu en BETA-udgave af dark mode i PeakWMS. Denne findes, ved at klikke på sol-ikonet i top-baren. Her finder du følgende muligheder:
- Lys (nuværende opsætning)
- Mørk (BETA)
- Auto (følger din browser)
Du skal være opmærksom på, at funktionen er i BETA. Det betyder, at der må forventes uhensigtsmæssigheder i funktionen, indtil funktionen introduceres fuldt. Vi tester løbende på funktionen, og retter til. Finder du en uhensigtsmæssighed, meld da gerne ind til vores support.

Ordrer: Ved brug af tildel fragtmetode foldes fragtmetoden ud
Ved brug af knappen "Tildel fragtmetode" på ordren, foldes fragtmetodeopsætningen nu ud, ved oprettelse af en fragtmetode. Dette introduceres, da vi har oplevet, at det ikke er tydeligt, at der skal udfyldes yderligere felter ved opsætning af f.eks. fragtmetode til pakkeshop, hvor det er nødvendigt at folde fragtmetoden ud.
Beholdningshændelser: Vis udgående ordre host id
Under beholdningshændelser, kan du nu se ordre host id'et, der er registreret salgshændelser på. Dette gælder både webordrer og ordrer lavet via POS.

Ordrer: Arkiverede plukkeordrer får egen dialog
Under Admin > Udgående finder du nu dialoger til "Arkiverede plukkeordrer" og "Arkiverede plukkeordrelinjer". Her vil du kunne se plukkeordrer og plukkeordrelinjer, der er ældre end 6 måneder.
Plukkeordrer og plukkeordrelinjer arkiveres automatisk i PeakWMS efter 6 måneder, for at sikre, at plukkeordrer og plukkeordrelinjer ikke tager unødig plads og dermed påvirker performance.
Shopify/Homerunner: PCCC til koreanske ordrer
PeakWMS understøtter nu PCCC (Personal Customs Clearance Code) for ordrer til Sydkorea sendt via Homerunner. PCCC-koden hentes automatisk fra Shopify og sendes med til Homerunner, når PeakWMS anmoder om en shippinglabel.
Afsendelse af PCCC kræver, at feltet er opsat på ordrerne i Shopify, så dataen kan hentes med over i PeakWMS.
Retur: Håndtering af svenske postnumre
I returportalen er det nu muligt at indtaste svenske postnumre med eller uden mellemrum i midten. Du kan dermed indtaste postnummeret i følgende formater, for at finde ordren:
- 987 65
- 98765
PeakWMS godtager begge formater, for at finde ordren via returportalen.
Lagerflyt: Action til at markere alle linjer som påkrævet
Der findes nu en action på lagerflyttet, der gør det muligt at angive alle linjer i lagerflyttet som "Påkrævede". Lagerflyttet skal være oprettet som status "kladde". Er lagerflyttet allerede frigivet, vil det ikke være muligt at ændre på linjerne.
Du finder action i tre prik menuen ud for lagerflyttet:

Lagerflyt: Action til at markere alle linjer som IKKE påkrævet
Der er også tilføjet action til at markere alle linjer i lagerflyttet som "Ikke påkrævet". Lagerflyttet skal være oprettet som status "kladde". Er lagerflyttet allerede frigivet, vil det ikke være muligt at ændre på linjerne.
Knappen ligger i tre prik menuen ud for lagerflyttet:

Lagerflyt/Genopfyldning: Prioritering af varer i lagerområde fremfor butiksområde
Ved lagerflyt og genopfyldning fra lager med både butik og lagerområde, prioriteres lagerflyt og genopfyldning nu fra lagerområdet i stedet for ud fra FIFO. Dette er for at undgå at butiksområdet tømmes for beholdning, hvis der også er tilgængelig beholdning i lagerområdet.
Er der kun beholdning i butiksområdet, vil lagerflyt og genopfyldning kunne plukkes herfra.
Pluk af varer, der findes i både butiksområde og lagerområde i samme lager, prioriteres fortsat ud fra FIFO.
Afhentning/Ordreforsendelse: Send stockAdjust
Ved ordrer til afhentning eller ordrer med ordreforsendelse, sender PeakWMS nu en stockAdjust besked på produkterne på plukkeordren, når der sendes PickOrderPacked.
Denne sendes, for at sikre, at lagertallet i webshoppen er korrekt, når ordren afsluttes i PeakWMS.
Integration: Inkludér lagertal til webshop sendes kun for webshops
Feltet IncludeInStockAdjust på lokationer er omdøbt til IncludeInStockAdjustForWebshop, og funktionaliteten er justeret, så stock adjustments kun sendes til webshoppen, når beholdning flyttes til eller fra lokationer med forskellig webshop-inkludering af lagertal. Der sendes ikke længere stock adjustments til ERP i disse interne flytninger, så ERP-lagerværdien bevares uændret.
Funktionen bruges til at styre, om en lokation skal påvirke det lagerantal, der vises i webshoppen, uden at ændre den økonomiske lagerbeholdning i ERP. Med denne ændring kan man flytte varer internt mellem lokationer, der enten er med eller uden webshop-inkludering, så webshoppen opdateres korrekt, mens ERP-beholdningen forbliver uændret.
OpenAPI: CustomerNumber på SalesOrder
CustomerNumber er tilføjet til SalesOrder endpointet i OpenAPI. Feltet mappes til CustomerNumber på den tilhørende udgående ordre i PeakWMS, så kundenummeret kan bruges i bl.a. plukkegrupper.
Return/OpenAPI: Flere ombytningslinjer på samme ordrelinje
Det er nu muligt at knytte flere ombytningslinjer (outbound order lines) til den samme returordrelinje, når en vare ombyttes via OpenAPI.
API’et understøtter nu flere ReplacementHostIds pr. returordrelinje, og PeakWMS opretter ikke nye ombytningsordrer, hvis der allerede er angivet links til eksisterende udgående ordrelinjer.
Shopify POS: StockAdjust sendes nu til begge lagre ved retur/reklamation
Når en POS-retur går ind på en retur- eller reklamationslokation, der ligger i et andet lager end butikslageret, sender PeakWMS nu stock adjust-beskeder for begge lagre:
- Der sendes en negativ stock adjust for butikslageret
- Der sendes en positiv stock adjust for retur- eller reklamations-lageret, hvis det er på et andet lager, beholdningen er i status tilgængelig, og lokationen er angivet til at inkludere lagertal til webshoppen
Hvis retur-/reklamationen-lokationen ligger i samme lager som butikken, er håndteringen uændret – der sendes kun én stock adjust-besked som før.
Dette sikrer, at webshop og ERP får korrekte lagertal på både butikslager og retur-/reklamationslager ved POS-refunderinger.
Business Central: Automatisk valutakurs ved indkøbsordre fra Warehouse Receipts
Når der oprettes indkøbsordre ud fra Business Central Warehouse Receipts til PeakWMS, sættes valutakursen nu automatisk til dagens kurs, hvis:
- Currency Code på ordren er forskellig fra standardvaluta (fx DKK) på integrationen
Det matcher den logik, der allerede bruges ved manuel oprettelse af indkøbsordre med anden valuta, og forhindrer dermed:
- at indkøbsordrer får forkerte kostpriser pga. manglende/forældet valutakurs
- at brugeren manuelt skal ind og rette kursen efterfølgende
Resultatet er, at kostpriserne bliver korrekte fra start, når indkøbsordrer oprettes ud fra Warehouse Receipts i Business Central.
Øvrige opdateringer
OpenAPI: Udvidede felter på Stock, StockAction og Purchase Orders
Flere OpenAPI-responsobjekter er udvidet, så integrationer får flere produkt- og indkøbsordredata direkte retur. Stock-endpoints returnerer nu bl.a. produktbeskrivelse og billedsti, StockAction-responsen indeholder produktbeskrivelse, og Purchase Order-/Purchase Order Line-responser er udvidet med ekstra felter (fx rabatter, gebyrer, første modtagelsesdato, overmodtagelse m.m.). Det gør det lettere for webshop og øvrige systemer at arbejde med fulde vare- og indkøbsordredetaljer via API’et.
StockAdjust: Optimering af StockAdjust ved mange varer på én gang
Når der laves lagerjustering (StockAdjust) for mange produkter i samme transaktion, håndteres dette nu som en bulk-operation. Det betyder, at stock adjust- og stock action-beskeder kan oprettes samlet for flere produkter ad gangen, hvilket reducerer tunge opslag og giver markant bedre performance ved store justeringer.
Integration: Slet integration, der ikke er færdigopsat
Det er nu muligt at slette en integration, selvom opsætningen ikke er gennemført (fx før produkter er hentet første gang). Du finder muligheden for at slette integrationen på tre prik menuen til højre i integrationen i oveblikket over webshopintegrationer.
Pak: Bin packing-algoritmen, der benyttes til at vælge mest optimale lastbærertype til pluk/pak er optimeret, så store ordrer med mange orderlinjer og høj fyldningsgrad ikke længere giver meget lange svartider, når en ordre scannes i pakkeprocessen. Vi konsoliderer nu ens containere/varer, tester hurtigere om varerne kan være i de mindste/største containere, og har indført en timeout. Det giver hurtigere pakkeberegning og mere stabile svartider, selv når ikke alle varer kan være i samme kolli.
Optællingsordre: Optimering af luk optællingsordre
Generering af differenceliste ved lukning af en optællingsordre er optimeret, så beregningen af differencer nu kun henter de nødvendige pris- og mængdefelter i stedet for alle produkter og linjer. Det reducerer den tunge dataload og gør rapporten markant hurtigere ved store optællingsordrer.
Pluk: Optimering af AutoAssignAndStartPickTour ved mange ordrer
Når en plukkevogn auto-tildeles ordrer, udføres bin-packing nu kun én gang pr. ordre, og resultatet genbruges på alle tomme lastbærere på vognen. Det reducerer antallet af bin-packing-kørsler markant og giver hurtigere og mere stabil performance, især ved mange plukkeordrer på samme plukkevogn.
Helpallepluk: Vælg alternativ pluk fra genopfyldningsplads
Ved helpallepluk tager funktionen "Vælg alternativ plukkelokation" nu højde for ordrefrigivelsesregler, og disses kriterier for valg af beholdning. Det betyder, at brugeren kan vælge en genopfyldningslokation som alternativ plukkelokation, når ordrefrigivelsesreglerne tillader pluk fra både pluk- og genopfyldningslokationer. Hvis der ikke er opsat ordrefrigivelsesregler, bruges den eksisterende logik, hvor det er muligt at plukke fra alternativ plukkelokation. Her vil pluk fra genopfyld ikke være muligt.
Zonepluk: Korrekt håndtering af nulpluk på banen
Ved zonepluk kan “tomme kasser” (nulpluk) nu afsluttes direkte på banen. PeakWMS udfører samme oprydning og frigiver efterfølgende ordrer på samme måde, som når en plukkekasse afsluttes ved pakkebordet, hvilket giver et mere smidigt flow i zonepluk.
CargoFlux: Shipping_date sættes nu til pickupdato
Ved forsendelser via CargoFlux sendes shipping_date nu som pickup-datoen fra PeakWMS (den dato hvor godset afhentes) i stedet for ønsket leveringsdato. Det sikrer, at fragten bookes på den korrekte afhentningsdato hos CargoFlux.
Bug fixes
Genopfyldning: I genopfyldning kan man nu igen klikke på antal-feltet og ændre mængden til pluk. Mængden, der indtastes tages med videre, når mængden bekræftes.
Cross docking: "Vælg printer" pop up lukkes nu korrekt.
I varemodtagelse ved cross docking kan “Vælg printer”-pop up'en nu lukkes korrekt, når man vælger Cancel. Pop up'en forsvinder som forventet, og cross docking annulleres, hvis man vælger ikke at printe – man behøver dermed ikke længere at forlade varemodtagelsen for at komme videre.
Uniconta: Hvis Uniconta-login fejler under fakturering af en debtor ordre (fx med fejlen UserNotLoggedIn), bliver ordren nu ikke længere “silent failed”. I stedet håndteres fejlen eksplicit, så der kan laves korrekt retry-logik, og man undgår ordrer, der aldrig bliver faktureret, uden at nogen opdager det.
Uniconta: Baggrundsjob hænger ikke længere ved forbindelsesfejl
Fejl i forbindelsen til Uniconta kunne tidligere blokere baggrundsjob, så beskeder som fx PickOrderPacked og InboundOrderClosed ikke blev sendt videre. Håndteringen er nu rettet, så jobs ikke længere “hænger fast” ved denne type fejl, og afsendelse til Uniconta igen kører stabilt.
OpenAPI: Performance på POST/PUT af store indkøbsordrer
Håndteringen af store indkøbsordrer via OpenAPI (POST/PUT) er optimeret, så behandlingen af mange ExpectedDeliveryChanged-beskeder kører mere effektivt. Optimeringen reducerer load og mindsker risikoen for timeouts ved oprettelse og opdatering af indkøbsordrer med mange linjer eller varer i restordre.
OpenAPI: InboundOrderClosed sendes nu også på indkøbsordre uden lager
Ved lukning af en indkøbsordre via OpenAPI, oprettes der nu altid en InboundOrderClosed-besked – også selvom indkøbsordren ikke har et lager angivet, eller der er modtaget på flere lagre. Det sikrer, at integrationer konsekvent får lukke-beskeden og selv kan vælge at ignorere ordrer uden warehouse.
StockAdjust: Når beholdning flyttes mellem lokationer med forskellig værdi for “Inkluder lagertal…”, beregnes der nu korrekt positiv eller negativ delta, afhængigt af om varen flyttes til eller fra en lokation, der indgår i webshop-lageret. Dette sikrer mere korrekt lagerafstemning mod webshop og øvrige integrationer.
Eksport af reoler: Unikke kolonnenavne ved eksport/import
Eksportfilen for reoler er rettet, så kolonnerne for Reol og Område ikke længere har samme overskrift (“Navn”). Kolonnenavnene er nu unikke, hvilket gør det tydeligt, hvilke data der hører til hvad, og sikrer, at filer kan genimporteres uden fejl efter redigering.
Plukordre: Søgning på kundenavn virker igen
Søgning i plukordre-dialogen fejlede tidligere, når der blev filtreret på CustomerName, fordi feltet ikke var korrekt mappet i søgningen. Feltet er nu mappet korrekt, så du igen kan søge og filtrere plukordrer på kundenavn uden fejl.
Kollipak: Popup for forsendelseslokation vises nu korrekt
Ved pakning med kollipak vises popup’en med sortering til forsendelseslokation nu som forventet, på samme måde som i almindelig pak. Pakkerne linkes samtidig korrekt til den valgte forsendelseslokation ved confirm.
Chat: Ved brug af chatsystemet i PeakWMS, har initialerne for modtager af chatbeskeden været forsvundet fra "chat-boblen". Initialerne er nu retur, så det er nemmere at se, hvem man skriver til.
Søgning: Tidligere søgninger i popups viser nu igen søgekriterierne
Når du i en popup (fx ved valg af fragtmetode på en ordre) vælger en tidligere søgning, bevares søgekriterierne nu korrekt og vises i felterne. Det gælder både ved valg af "Tidligere søgning" og søgning ved højreklik på værdi i almindelige tabel-dialoger. Det er dermed igen muligt at se og genbruge de faktiske søgekriterier.
Lagerflyt: Hentning af label ved afslutning af lagerflyt fejler ikke længere med "Object reference". Ved generering af labels i forbindelse med lagerflyt opstod der tidligere en object reference-fejl. Fejlen er fikset, så det igen er muligt at hente labels i slutningen af lagerflyt.
Oprettelse af ordre: Disponibel mængde og produktbillede er tilbage
Ved manuel oprettelse af ordre vises disponibel mængde og produktets billede nu igen ved produktsøgning. Det løser fejlen, hvor disse oplysninger tidligere manglede, når man fremsøgte produkter i “Opret ordre”.
Shopify: Korrekt håndtering af linjer ved ordreopdatering
Når en ordre opdateres via Shopify-webhooks (fx der fjernes en linje og tilføjes en ny), kunne PeakWMS tidligere ramme en Object reference-fejl. Rettelsen gør, at ordreopdateringer fra Shopify nu slår korrekt igennem i PeakWMS uden object reference-fejl, og linjer der fjernes i Shopify, fjernes også på ordren i PeakWMS.
Shopify: Alle ordrelinjer hentes nu ved store ordrer
På Shopify-ordrer hentede PeakWMS tidligere kun de første 250 ordrelinjer, så store ordrer, med mere end 250 linjer, manglede de sidste linjer på ordren i PeakWMS. Integrationen er nu rettet med paginering, så PeakWMS henter alle ordrelinjer.
Shopify: PickOrderPacked fejler ikke længere med “Object reference”. Fejlen er nu fundet og rettet, så:
- PickOrderPacked-beskeder til Shopify ikke længere fejler med Object reference
- beskederne går igennem som forventet, og ordrer bliver korrekt fuldført i Shopify
- hvis den tilhørende Shopify-ordre mod forventning er null, vises nu en pænere, kontrolleret fejl, så problemet kan identificeres uden at blokere resten af integrationen.
Dette forbedrer generelt robustheden omkring PickOrderPacked til Shopify.
Shopify: PeakWMS ignorerer nu ordrelinjer på ikke-mappede fulfillment locations
Når Shopify-integrationens indstillinger er sat til “importer kun linjer for konfigurerede lokationer”, henter PeakWMS nu konsekvent kun de ordrelinjer, der ligger på fulfillment locations, som er mappet til PeakWMS:
- Nye ordrelinjer på ikke-mappede Shopify-lokationer bliver ignoreret
- Linjer, der skifter fra en mappet til en ikke-mappet lokation, bliver også ignoreret herefter. Linjerne fjernes fra ordren, hvis de flyttes til fulfillment på en ikke mappet lokation
- Vi undgår dermed, at PeakWMS opretter og forsøger at fulfille ordrer/linjer, som ifølge opsætningen ikke skal håndteres i PeakWMS
Det retter fejlen, hvor ordrer er blevet hentet ind i PeakWMS, selvom deres fulfillment location ikke var konfigureret til PeakWMS.
Bundles: Korrekt lagertal i webshop og enklere beregning
Lagertal for bundle-produkter beregnes nu på en mere robust måde, så lagertal i webshoppen stemmer med det reelle lager i Peak. Resultatet er, at bundles nu får korrekte lagertal ud mod webshoppen, så der ikke længere vises misvisende disponible mængder.
Bundles: “Bestilt af kunder” tæller nu kun selve bundle-linjerne
Kolonnen “Bestilt af kunder” for bundles er rettet, så den ikke længere tæller ordrer på underprodukterne med. Kun ordrelinjer, der direkte bestiller den specifikke bundle, indgår nu i tallet.
Det betyder, at man nu får et korrekt bestilt-af-kunder-tal på bundles, så indkøbsbehov ikke længere bliver falsk højt pga. ordrer på underprodukterne.
Webshipper: Korrekt toldværdi ved 100% rabat på linjer
Når en ordrelinje har 100% rabat, og der bruges Webshipper, sikrer PeakWMS nu, at der stadig sendes en positiv vareværdi til told, så forsendelsen kan bookes korrekt. Dermed kan Webshipper ikke længere ende på 0-værdi i tolddokumentet, når f.eks. en influencer-/gratisordre har 100% rabat, men der stadig krydses EU-grænser, og dermed skal være en korrekt toldværdi.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen