Cross docking

Ændret den Wed, 22 Okt kl. 3:02 PM

INDHOLDSFORTEGNELSE

                                                       


I PeakWMS finder du to cross docking flows; cross docking af single line ordrer (direkte til forsendelse) og cross docking til fremskudt lokation.


Cross docking bruges til at sortere varer fra i varemodtagelsen, der allerede ligger ordrer på. Flowet er opdelt i to settings i PeakWMS, så du selv kan vælge, om du vil lave cross docking udelukkende på ordrer, der kan fuldt afsendes via cross docking, eller om du vil inkludere linjer fra ordrer, der mangler ét enkelt produkt for at kunne sendes afsted. 


Nedenfor finder du en kort gennemgang af de to cross docking flows i PeakWMS, og hvordan de fungerer i varemodtagelsesflowet.

Cross docking flows i PeakWMS

Arbejder du f.eks. med forudbestillinger, hvor dine kunder lægger en ordre kun på det ene produkt, kan cross docking være en fordel for dig at benytte. Ved at bruge cross docking til sådanne scenarier, undgår du at skulle finde en plads på lageret til varerne, for at plukker kan hente dem med det samme igen.

For at bruge cross docking funktionen, skal du slå den til. Det gør du under Indstillinger > Varemodtagelse/indlagring.

Her finder du to toggles, der giver dig mulighed for at slå de to cross docking funktioner til.

  • Cross docking direkte til forsendelse (single line ordrer)
  • Cross docking til fremskudt plukkelokation

Du vælger selv, om begge funktioner skal slåes til, eller om du bare vil bruge den ene af dem.

Når du har slået funktionen til, kan du angive, en leveringsdato, som crossdocking kun skal fungere for. Her vil cross docking kun blive foreslået, hvis ordren, der mangler produktet, har en leveringsdato inden for den ramme du har sat.

Skal ordren afsendes uden for intervallet for leveringsdato, så bliver du ikke bedt om at coss docke ordren.

Cross docking - single line ordrer

Cross docking til single line ordrer foregår i forbindelse med varemodtagelsesprocessen. Når du modtager en vare, der ikke er på lager, men som har ikke-plukkede ordrer, der venter, vil du få vist en pop up, hvor PeakWMS fortæller, at der er en kunde, der har bestilt og venter på varen.

Kan hele ordren sendes afsted vha. cross docking, kan du printe labels til ordrerne direkte i varemodtagelsen. Det kræver, at du har linket en printer til flowet.

Når en ordre kan cross dockes, viser PeakWMS en pop up i varemodtagelsesflowet.

I pop up’en vises følgende:

  • Ordrenummer
  • Kundenavn
  • Produkt
  • Mængde

Vælg printer

Ved cross docking til single line ordrer, printer PeakWMS automatisk en shipping label til ordren og sætter den i status pakket, når cross docking bekræftes, hvis der er valgt en printer i flowet. Du vælger en printer på knappen på billedet nedenfor. 

PeakWMS husker fra gang til gang, hvilken printer, der er valgt, så det kun skal gøres én gang. Er der ikke valgt en printer, så vil PeakWMS vise dig en fejl, at der skal vælges en printer, for at printe label.

Genudskriv label

Brugeren har mulighed for at genudskrive den label, der er blevet printet. Ønskes printet på en anden printer, klikker man på printer-ikonet øverst og angiver en anden printer.

Print label igen ved at klikke på Genudskriv.



Cross docking til fremskudt lokation

Cross docking til fremskudt lokation bruges til ordrer med flere linjer, hvor en enkelt vare mangler, for at ordren kan frigives. Her bliver du bedt om at lægge varen direkte på lager i varemodtagelsen, så ordren kan frigives og en plukker kan hente varen med det samme. 

Når du skal lave cross docking til fremskudt lokation, vil PeakWMS bede dig lægge x antal varer på lager med det samme du varemodtager dem.

Når varerne er lagt på lager, vil PeakWMS frigive den/de ordrer, der kan frigives med varerne.

PeakWMS viser dig følgende informationer:

  • Produktbillede
  • Varenummer
  • Beskrivelse
  • Mængde til indlagring

PeakWMS foreslår den mængde, som der er bestilt af kunder, og som kan frigives med det samme de lægges på lager. Når du klikker på bekræft, skal du vælge en lokation som varerne skal ligge på.


Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen