I PeakWMS finder du et varemodtagelsesflow, der giver mulighed for at varemodtage samme produkt på tværs af indkøbsordrer.
Varemodtagelses-flowet skal aktivt slåes til under Indstillinger > Varemodtagelse/Indlagring.
Her vælges varemodtagelsesflowet “Varemodtagelse med automatisk valg af indkøbsordre”.

Scan produkt
Når flowet er slået til, tilgår du varemodtagelsen, som ved normal varemodtagelse. Gennem Værktøjer > Varemodtagelse.
Når du påbegynder varemodtagelsen, scanner du produktet, der skal modtages. Du kan scanne stregkoden på produktet eller indtaste varenummer eller produktbeskrivelse.
Du vælger IKKE en indkøbsordre, som du vil bruge som udgangspunkt.
Dette er anderledes fra de øvrige varemodtagelsesflows i PeakWMS, hvor brugeren aktivt skal vælge, hvilken indkøbsordre, der skal modtages på.

Modtaget mængde og anmodet mængde
PeakWMS viser den fulde mængde, der skal modtages på tværs af åbne indkøbsordrer, samt mængden, der allerede er modtaget på tværs af åbne indkøbsordrer.
I det markerede på billedet nedenfor, vises til venstre for / den modtagede mængde, og til højre for / den fulde anmodede mængde. Begge på tværs af indkøbsordrer.

Registrer antal, der modtages
Produktet vil altid blive vist med 0 i bunden, så brugeren tvinges til at scanne eller angive mængden, der modtages.
Mængden, der modtages kan justeres vha. plus og minus-tasterne eller ved at scanne varernes stregkode.
OBS! For at kunne scanne, skal du huske at slå funktionen for “Scan til optælling i varemodtagelse” til under Indstillinger > Varemodtagelse/Indlagring, ellers vil det ikke være muligt at scanne i dette step.

Scan lokation eller lastbærer
Når du har angivet mængden, skal du scanne varerne på en lokation eller i en lastbærer, for at gøre dem tilgængelige til salg.
Scanner du en reol direkte i dette flow, kan du efterfølgende vælge en lokation i reolen, som du vil lægge varerne på.
Scanner du en lastbærer, vil det være nødvendigt at indlagre varerne efterfølgende via Værktøjer > Indlagring.

Modtages på tværs af indkøbsordrer
Når du bruger “Varemodtagelse med automatisk valg af indkøbsordre”, så modtages der på tværs af indkøbsordrer.
PeakWMS vil altid modtage på ældste indkøbsordre først, når der modtages.
Modtager du mere end der er bestilt på ældste indkøbsordre, modtages det resterende på næsteældste indkøbsordre.
Skærmopsætning
Du kan selv vælge, hvilke produktdata, der vises i varemodtagelsesflowet. Du laver blot en skærmopsætning under Indstillinger > Skærmopsætning > Varemodtagelse.
Læs mere om skærmopsætninger her: