Konfiguration: Ordrestyring

Ændret den Wed, 25 Jun kl. 2:23 PM

                                                       


Under Indstillinger > Ordre > Ordrestyring, finder du forskellige muligheder for konfiguration af din ordrestyring i PeakWMS. 


Ordrefrigivelse

Under overskriften "Ordrefrigivelse", finder du konfigurationsmulighedder, der har med frigivelsen af dine ordrer at gøre. 

Her kan du blandt andet vælge, hvordan du vil plukke dine ordrer og hvordan dine ordrer skal frigives.


Husk at gemme dine indstillinger, når du har foretaget ændringer. 




Valg af plukketype

I PeakWMS vælger du selv, hvordan du ønsker at plukke dine ordrer.

I feltet markeret ovenfor, angiver du, hvordan du vil plukke dine ordrer i PeakWMS. Du kan vælge mellem:

  • Alle tilgængelige
  • Kun manuelle ordrer, ingen plukkekasser
  • Brugerbestemt pluk


Vil du plukke med plukkevogn eller vil du gøre brug af plukkekasser, skal du vælge konfigurationen Alle tilgængelige.


Vil du plukke én ordre ad gangen, og ønsker du ikke at benytte plukkekasser, kan du vælge Kun manuelle ordrer, ingen plukkekasser


Med Brugerbestemt pluk skal du manuelt frigive alle ordrer. Denne opsætning anbefales ikke til webshops.



Ordrekonsolidering

PeakWMS har funktionalitet til ordrekonsolidering. Ordrekonsolidering kan bl.a. bruges, hvis du har både butik og lager, og plukker til webshopordrer begge steder.

Her vil PeakWMS kunne splitte ordrer op til pluk, hvis ikke alle varer er på lager på den samme lokation. 

Når varerne er plukket i butikken, og varerne skal sendes afsted fra lageret, vil brugere få vist i slutningen af plukket, at ordren skal konsolideres på et andet lager.





Frigivelse af ordrer => valg af lager

Angiv, hvordan du ønsker at prioritere frigivelsen af dine ordrer ift. valg af lager, der skal plukkes på.

Har du kun ét lager, har indstillingen ingen betydning for dig.


Du kan vælge om du vil:

  • Samle i foretrukket lager, derefter plukkeprioritet
  • Efter plukkeprioritet


Plukkeprioritet sættes på dine enkelte lagre under Indstillinger > Lager > Lager.



Automatisk frigivelse

PeakWMS er som standard sat op til automatisk at frigive din ordrer, når de kommer ind i PeakWMS. Ordrerne frigives, hvis alle varer på ordren er på lager. Mangler en eller flere varer, vil ordren sættes på hold, og du kan manuelt frigive de mængder, der er tilgængelige på lageret.


Du kan vælge, at du manuelt vil frigive alle ordrer i PeakWMS. Du skifter til manuel frigivelse ved at fjerne markeringen i feltet, der er vist nedenfor. 



Reservér beholdning til ældre ordrer

Det er standard funktionalitet i PeakWMS, at beholdning reserveres til de ældste ordrer først. Du har dog mulighed for at overstyre dette, og angive, at PeakWMS ikke skal reservere beholdning til ældre ordrer, når de hentes ind i PeakWMS.





Sæt plukketidspunkt ud fra ønsket leveringsdato

Angiver du eller dine kunder en ønsket leveringsdato på ordrerne, kan du sætte PeakWMS op til automatisk at sætte plukkedato for ordren, ud fra de angivne leveringsdato.


Plukkedato sættes automatisk til sidste hverdag inden leveringsdatoen. Det vil sige, skal pakken leveres fredag, frigives den til pluk torsdag.





Opdel genopfyldningsordrer efter afhentningstid

Du kan angive, om PeakWMS skal opdele dine genopfyldningsordrer på baggrund af afhentningstidspunktet på dine fragtopsætninger.


Når du bruger denne setting, kan du optimere din genopfyldning uderligere, da du vil kunne foretage genopfyldning til de ordrer, der skal først afsted.


OBS! For at funktionen skal fungere, skal du sætte afhentningstidspunkt på dine fragtopsætninger. 



Følgeseddelindstillinger

Under følgeseddelindstillinger kan du angive, hvordan dine følgesedler skal oprettes. Følgesedler kan oprettes til alle ordrer, og indeholder infomationer om de varer, som kunden modtager på sin ordre.


Husk at klikke på "Gem" når du har foretaget dine ændringer.




Du har følgende muligheder for oprettelse af følgesedler:

  • Opret altid
  • Opret aldrig
  • Opret, hvis der sendes til udlandet
  • Opret, hvis tolddokumenter oprettes


Følgesedler oprettes automatisk for alle settings, bortset fra "Opret aldrig". 

Uanset hvilken indstilling du vælger, har du altid mulighed for manuelt at oprette en følgeseddel på en ordre manuelt. Dette gøres på de enkelte ordrer.



Hvordan skal følgesedlen printes?

Du kan angive i følgeseddelindstillingerne, om dine følgesedler skal printes på labelprinter eller om de skal printes på A4 printer.


Derudover kan du angive størrelsen på følgesedlen. Denne skal matche størrelsen på dine labels eller størrelsen på papiret i din printer. Feltet kan efterlades tomt.



Opsæt landespecifikke følgesedler

På knappen "Opsæt landespecifikke" kan du opsætte landespecifikke følgesedler. Når du klikker på knappen, vises alle de felter, der er tilgængelige på den almindelige følgeseddel, der oprettes til ordrerne i PeakWMS. 

 

Du angiver selv teksten, der skal vises i felterne. Er der felter, der ikke skal bruges, efterlades disse tomme. Tomme felter medtages ikke på følgesedlen. Denne følgeseddel-opsætning benyttes kun til følgesedler for det valgte land.




Afhentning

I PeakWMS finde du et afhentningsflow. Afhentningsflowet har forskellige indstillinger, der kan optimere din afhentningsproces, når kunder bestiller ordrer til afhentning på dit lager.


Husk at gemme dine indstillinger, når du er færdig.




Brug Afhentningsarbejdsdialog

Du kan vælge, om du vil benytte afhentningsdialogen i PeakWMS. Når du benytter denne, skal du scanne ordrerne klar til afhentning, og scanne dem ud igen, når kunden henter ordren.

Når ordren scannes klar til afhentning, sendes en mail ud til kunden, om at ordren er klar. Denne mail kan sendes af PeakWMS, eller PeakWMS kan give besked til Shopify om, at mailen skal sendes via Shopify.

OBS! Skal mailen sendes via Shopify, skal dette angives på webshop integrationen i PeakWMS. Dette kræver, at der er oprettet et mailflow i Shopify.



Brug Lokationsstyring

Du kan vælge at benytte lokationsstyring i afhentning. Med lokationsstyring, skal du scanne ordren ind på en lokation, når du scanner ordre klar til afhentning.

Når kunden afhenter ordren, vil PeakWMS vise dig, hvilken lokation ordren er placeret på.


OBS! Det er et krav for lokationsstyring i afhentning, at du benytter afhentningsdialogen. Det er IKKE et krav, at du benytter lokationsstyring.


For at bruge lokationsstyring i afhentning, skal dine ordrer have et afhentningsnummer. Du angiver startnummeret i feltet. PeakWMS sørger for, at ordrer til afhentning får næste fortløbne afhentningsnummer i rækken. Du skal være opmærksom på, at tallet i feltet altid vil vise "næste afhentningsnummer". Tallet vil derfor løbende ændre sig.



Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen