Generelt
Husk at gemme dine indstillinger i hver enkelt boks, når du er færdig.
Plukkevognsopstart
Angiv om PeakWMS automatisk skal opbygge din plukkevogn, når du starter en plukketur, eller om du manuelt vil scanne lastbærere på plukkevognen.
Vælger du auto-opbyg er det nødvendigt, at du sætter de lastbærertyper og mængder på plukkevognen, som PeakWMS beder dig om.
Pluk til flere ordrer samtidigt (plukkevogn)
Hvis flere ordrer på samme plukkevognstur har bestilt det samme produkt, så kan du plukke varerne samlet, og splitte dem ud i lastbærere, når pluk er bekræftet.
Du vil blive bedt om at bekræfte en lastbærer varerne skal i. Scannes en forkert lastbærer, vises en fejl.
Maks nulpluk mængde
Du kan angive en maks nulpluk mængde. Nulpluk mængden er den maks mængde, der må være på en lokation, for at nulpluk af en vare må foretages. Nulpluk af en vare resulterer i justering af mængden, der er på lokationen. Mængden på lokationen nulles ved nulpluk.
Hvis ikke du ønsker, at nulpluk skal være tilgængelig, skal du skrive 0 i feltet.
Nulplukkes en vare, der har mere tilgængeligt på lokationen, end den angivne maks nulpluk mængde, vises en fejl for brugeren.
Maks antal til optælling under pluk
Du kan agive et maks antal til optælling under pluk. Mængden der angives her bestemmer, om der må foretages optælling under pluk på de enkelte produkter. Overskrider mængden på lager på et produkt, det angivne maks, vil brugeren ikke blive bedt om at foretage optælling under pluk.
Feltet er ikke obligatorisk.
Genopfyldning under pluk
Du kan angive, om der skal vises mulighed for "Genopfyldning under pluk", når sidste vare plukke på en lokation, og der er demand på produktet fra andre ordrer.
Funktionen er som udgangspunkt slået til. Funktione kræver, at lokationen, der skal genopfyldes fra ligger i samme område, som lokationen, der skal genopfyldes til.
Validér dimensioner ved tildeling af plukkevogn uden plukkekasser
Optællingsinterval
Angiv, hvor mange dage, der maksimalt skal gå, før PeakWMS trigger en lageroptælling under pluk. Feltet er som standard sat til 365 dage. Er en beholdning ikke talt indenfor de seneste 365 dage, vil PeakWMS sende beholdningen til optælling, næste gang det plukkes.
Denne setting er global og gælder for alle beholdninger. Der kan også sættes en værdi på de enkelte produkter. Værdien på de enkelte produkter overskrive denne indstilling.
Prioritering
Ordretildeling til plukkevogn
Du kan vælge, hvordan du ønsker at prioritere dine ordrer, når de skal tildeles til pluk på plukkevogn. Du kan vælge mellem følgende prioriteringer:
- Prioritet, cut-off tid, ordretidspunkt
- Prioritet, ordretidspunkt
- Prioritet, plukkezone
- Prioritet, cut-off tid, antal pluk i område
Ønsker du altid, at de ældste ordrer skal plukkes først, skal du vælge indstillingen "Prioritet, ordretidspunkt". Her prioriteres ordrer, der har fået ændret prioritet, og derefter prioriteres ordrer baseret på ordretidspunkt, så ældste ordrer kan sendes afsted først.
OBS! Bruger du PeakWMS' plukkeplanlægning, har du mulighed for at angive en plukkeprioritet under hver plukkeplan. Prioriteringen, der sættes her overskrives at prioritering på plukkeplan.
Normale plukkelokationer skal prioriteres fremfor high-runner lokationer
OBS! Funktionen her er kun relevant, hvis du ønsker at benytte PeakWMS' highrunner plukke- og pakkeflow.
Bruger du, eller har du planer om at bruge PeakWMS' highrunner plukke- og pakkeflow, kan du vælge, om du ønsker, at prioritere pluk til normale plukkelokationer, fremfor highrunnerlokationer.
Ved at bruge denne indstilling, vil PeakWMS forsøge at plukke ordrer på alm. lokationer, der hvor det er muligt, fremfor at foretage pluk fra highrunnerlokationer.
Dette gælder for ordrer, hvor kunden både har bestilt varer, der ikke er på highrunnerlokationer, og varer, der er på highrunnerlokationer.
Ordrer, der udelukkende indeholder varer, der er placeret på highrunnerlokationer, vil blive plukket og pakket ved highrunner pakkebord.
Bulk pluk
Med bulk pluk får du mulighed for at samle de af dine ordrer, der indeholder samme produkter og antal ordrelinjer.
Ordrer, der er ens kan plukkes som bulk pluk. Med bulk pluk "bulkes" ordrerne, der er ens, så du foretager ét samlet pluk for linjerne på tværs af ordrerne.
Det vil sige, at har du 10 ordrer, der indeholde 2 linjer med samme produkter, så vil du skulle foretage 2 pluk. Ét pluk for hvert produkt.
Husk at gemme dine indstillinger, når du er færdig.
Min. total bestilt mængde for ordrer til bulk pluk
Du kan angive en minimum bestilt mængde pr. ordre ift. bulk pluk. Mængden du angiver, er den mængde en ordre som minimum skal have, på tværs af ordrelinjer, for at måtte inkluderes i bulk pluk.
Hvis du ikke ønsker, at dine enkeltstyksordrer skal inkluderes i bulk pluk, skal du skrive 2 i feltet.
Max antal linjer til bulk pluk
I feltet "Max antal linjer til bulk pluk" angiver du max antal linjer, der må være på ordren, for at den inkluderes til bulk pluk.
Angiver du 3 som i eksemplet nedenfor, så vil ordrer med mere end 3 linjer IKKE blive inkluderet til bulk pluk.
Plukkeskærm
Her finder du indstillinger for din pakkeskærm. Husk at gemme dine indstillinger.
Du kan lave en skærmopsætning for pluk. Dette gøres under Indstillinger > Skærmopsætning.
Bekræft pluk færdigt i slutningen af manuel pluk
Plukker du manuel, én ordre ad gangen, kan du få vist en ekstra skærm efter endt pluk, hvor ordreinformationer vises. Skærmen skal bekræftes, for at komme videre.
Vis forpakningsniveau i pluk
Angiv, om du vil have informationer om forpakningsniveauer, når du plukker. Funktionen er relevant, hvis du har varer med kolli på dit lager. Her vil PeakWMS kunne vise dig, hvor mange varer du skal plukke, og hvor mange hele kolli det svarer til.
OBS! Det er nødvendigt, at du har opsat forpakningsniveauer (kolli), for at funktionen er relevant.
Spring valg af pakkebord over i pluk
I slutningen af pak skal du vælge, hvilket pakkebord du vil assigne ordren til. Valget af pakkebord gør udelukkende, at ordren kan ses i overblikket på pakkebordet. Du kan pakke ordren ved alle dine pakkeborde.
Ønsker du ikke at vælge et pakkebord hver gang, kan funktionen slåes fra.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen